Author's Posts

BARMOSE CUP 2022
KLUBMESTERSKAB GÆLDENDE FOR SAK
MESTERSKABET HVOR ALLE KAN VÆRE MED

 

1 – BESKRIVELSE:
Barmosecuppen afvikles over i alt 4 arrangementer. Reglerne er udformet med tanke på bredden i sak.

For at kunne deltage, skal man være medlem af Sydsjællands Automobil Klub. Det køres som lukket løb uden offentlig adgang.

    Officials:

  • Løbsleder, Calle off 612
  • Teknisk kontrol, Calle off 612
  • Tårnchef, Jeanette larsen off 623
  • Depotchef, Ken larsen off 614

2 – TILMELDING:
Tilmeldingen foregår på mail til: sakjeanette@gmail.com eller her: Tilmelding
Der skal oplyses følgende ved tilmelding, og tilmeldingen er kun gældende hvis alle oplysningerne er der:

  • Fører
  • Værge (hvis fører er under 18)
  • Licensnummer
  • Mekanikerlicens (hvis fører er under 18)
  • Startnummer
  • Transpondernummer
  • Klasse
  • Kontaktoplysninger, mail, telefon

Arrangementerne kan køres på træningslicens.

Startgebyret for de 4 afdelinger er 500 kr. Startgebyret betales 1. Gang til licenskontrol.

Der kan betales med MobilePay, kontant samt kort.

Klassen miniput deltager gratis.

Tilmeldingen til 1. Afdeling, senest onsdag 6. April

Efter 1. Kørte afdeling kan tilmelding foregå løbende på mail. Dog senest dagen inden næste afd. Prisen er 400 kr. For de resterende afdelinger.

3 – AFVIKLING:
Alle heat er tællende til det samlede resultat, dvs. ingen heat kan smides væk.

Ved pointlighed er det resultatet for finaleheatet på årets sidst kørte afdeling der er afgørende.

Indsigelser imod resultatet for dagen skal meddeles tårnet, senest 15 min efter finalen er afsluttet i den gældende klasse.

Der skal køres med transponder, under hele arrangementet

Arrangementet køres efter reglement 6, med undtagelse af de i dette reglement nævnte afvigelser.

Der vil være præmiering for dagen, og mesterskabsvinderne kåres efter sidste afdeling.

Der kan opnås mesterskabspoint ved at have en registreret tid i tidtagning og heat. Dvs. Ved gennemførsel af et heat opnås der max 10 point til mesterskabsstillingen for afdelingen.

Der gives point i heat som følger:
1. plads 10 point – 2. plads 7 point – 3. plads 5 point – 4. plads 4 point – 5. plads 3 point – 6. plads 2 point – 7. plads 1 point – 8. plads 0 point – etc.

Heatlængden vil være 8 min + 1 omg. i alle klasser.

Af hensyntagen til fornuftige feltstørrelser og eller tidspres kan klasser lægges sammen på dagen, i henhold til reglement 6.

Hvis løbsledelsen føler det nødvendigt, kan heatlængden afkortes på dagen.

For at en klasse bliver åbnet skal der være 2 tilmeldte og fremviste ved teknisk kontrol i klassen, ved 1. Kørte afdeling. Er det ikke tilfældet bliver klassen ikke afviklet i sæsonen. Dog må de fremmødte deltage udenfor konkurrence såfremt det ikke er til gene for afviklingen.

Tilmeldte xl kørere bliver automatisk overført til andre grupper. Tidtagning forløber over 8 min i alle klasser.

  • Startopstilling til heat 1 = resultat af tidtagning.
  • Startopstilling til heat 2 = resultat af heat 1
  • startopstilling til finalen = 1+2. Heat
  • ved pointlighed tæller resultatet af heat 2 som afgørende.

4 – TEKNISK REGLEMENT:
Gokartens stand og udstyr ifølge reglement 6 for den givne klasse. Kørerens udstyr ifølge reglement 6
Vægtgrænser ifølge reglement 6 2022 og gældende promotor reglement. Dækkene er frie, dette gælder både regndæk og slicks.

Dog skal der bruges de klasseangivne dækstørrelser, og dækket skal være godkendt til karting. Startnumre skal være korrekt i farve og form. Samt være monteret på alle 4 sider
Der vil være stikprøvekontrol fra teknisk kontrol før og under afvikling.
Afvigelser fra reglementet straffes efter reglement 6

Vægten vil være opstillet på dagen, til fri egen vejning.
Cik beslag for nosecone benyttes i alle klasser.
Nosecone vil blive kontrolleret, der er ikke mekanikeradgang før karten er vejet og kontrolleret.

5 – KLASSER:
Der kan deltages i følgende klasser.

  •   Rotaxmicro
  •   Rotaxmini
  •   Micro 60
  •   Mini 60
  •   Dasu junior (alle juniorkarts 125cc)
  •   Dasu senior +xl (alle seniorkarts 125cc uden gear)
  •   Dd2+xl
  •   Dasukz+xlRotax mini + dasu junior + dasu senior vil blive afviklet sammen Dd2+xl og dasu kz+xl vil blive afviklet sammen
    Rotax micro og micro 60 / mini 60 vil blive afviklet sammen Miniput kører med ifølge tidsplanen.

6 – DATOER:

  •   1. AFDELING: LØRDAG 16. APRIL
  •   2. AFDELING: SØNDAG 12. JUNI
  •   3. AFDELING: SØNDAG 28. AUGUST
  •   4. AFDELING: SØNDAG d. 25. SEPTEMBER

TIDSPLAN GÆLDENDE FOR LØRDAGE / SØNDAGE
10.00-12.00 FRI TRÆNING
12.00 LICENS OG MASKINKONTROL START
Miniput har banen fra 12 til 13.00
13.00 LICENS OG MASKINKONTROL SLUT
13.15 TRÆNING, 8 MIN. I AFVIKLINGSGRUPPER
13.50 FØRERMØDE
4.10 TIDTAGNING
Pause mellem heat og finale 15min kørsel med miniput
HEATAFVIKLING
BANEN LUKKER NÅR SIDSTE FINALE ER KØRTPRÆMIEOVERRÆKKELSE UMIDDELBART EFTER SIDSTE FINALE

SÆRLIGE BESTEMMELSER:

➢  Der må ikke opstartes uden for voldene.

➢  Der må prøvestartes i det anviste område inde ved trykluft udtag.

➢  Der skal anvendes skrueunderlag under hver kart. Dette kan blive kontrolleret!

➢  Husk brandslukker, 1 i hvert telt. Dette kan blive kontrolleret!

➢  Der er tændt for strøm på pladsen, spar på det det er blevet dyrt .

➢  Udskiftes transponder mellem afdelinger skal det meddeles ved licenskontrol. Hvis transponder skiftes grundet drifsvigt under afvikling skal det straks meddeles i tårnet.

➢  Startnummer på kart skal være det samme til alle afdelinger

➢ Ved sammenfald ved samkøring af klasser definerer løbsleder / dommertårn hvilken nummer den enkelte skal køre med.

➢ Ved anvendelse af grill i depotområdet skal nødvendige forholdsregler tages grundet brandfare.

Hvis man lægger hjerte og mod i Barmosecuppen, så kan det være at man får opkaldt et sving efter sig.

Download information om Barmosecuppen her.

Read more

Kunne du tænke dig at prøve gokart?

SAK Karting tilbyder, at du kan prøve en rigtig racerkart et par gang før du evt. køber dit eget udstyr. At køre i en racerkart er meget anderledes end de udlejningsgokarts du kan prøve i indendørs haller eller i div sommerlande.

De er meget lettere, har meget kraftigere motorer og er meget sjovere! Men før du investerer i kart og udstyr kan det være en god ide at prøve nogle omgange i en lånekart. Derfor tilbyder SAK Karting hele 5 forskellige karts, så der også er en der passer til dig.

Vi har en MINIPUT, for de allermindste, fra den dag man fylder 5 år og op til 8 år. Den har en lille 4 takt motor, og er en god introduktion til hvad det vil sige at køre kart, ramme de rigtige linjer på banen, bremse de rigtige steder osv.

Til de lidt større har vi en CADET MINI, som må køres fra den dag du fylder 7 til og med 11 år. Her går det rigtig stærkt, 60ccm 2-takt med 11.000 omdr. Det er den klasse som der virkelig er mange deltagere i til div løb. Fra du fylder 10 år til og med 13 må man også køre CADET JUNIOR, det er samme kart, nu bare med 14.000 omdr og endnu mere træk!

Er du fyldt 12 år kan du også starte med en JUNIORKART, som man må køre fra 12 år til og med 15 år. Det er en 125ccm vandkølet motor og karten er længere, bredere og med brede dæk. Den står endnu bedre fast og kan køre endnu stærkere end CADET klasserne.

Er du kommet over din første ungdom har vi også en SENIORKART, fra 16 år og opefter. Det er også en 125ccm vandkølet motor, bare med endnu flere kræfter end JUNIORKART.

Kunne du tænke dig at prøve en af vores karten på Barmosen gokartbane så henvend dig til ham der står for den pågældende kart, se nedenstående, og lav en aftale. Hjelm, køredragt og handsker kan du låne hos os, men du skal have et par sko/støvler med, som dækker anklerne.

Uanset hvilken kart du passer til, så koster det 300kr, som inkluderer et 3 måneders prøvemedlemskab og 3×10 minutters kørsel. Skal du lige være sikker på om det nu er dig, så kan du komme igen inden for de 3 måneder og prøve 3×10 minutter én gang til.

Er du 5-7 år kontakt Stig Jørgensen telefon nr. 23 44 06 67.

Er du 8 år eller ældre kontakt. Ebbe Larsen telefon nr. 29 91 59 27 og få en spændene oplevelse på gokartbanen..

Read more