Kunne du tænke dig at prøve gokart?
SAK Karting tilbyder, at du kan prøve en rigtig racerkart et par gange, før du evt. køber dit eget udstyr. At køre i en racerkart er meget anderledes, end de udlejningsgokarts du kan prøve i indendørs haller eller i div. sommerlande.
En rigtig racerkart er meget lettere, har meget kraftigere motorer og er meget sjovere! Men før du investerer i kart og udstyr, kan det være en god ide at prøve nogle omgange i en lånekart. Derfor tilbyder SAK Karting hele 5 forskellige karts, så der også er en, der passer til dig.
Vi har en MINIPUT, for de allermindste, fra den dag man fylder 5 år og op til 8 år. Den har en lille 4 takt motor, og er en god introduktion til hvad det vil sige at køre kart, ramme de rigtige linjer på banen, bremse de rigtige steder osv.
Til de lidt større har vi en MICRO 60, som må køres fra den dag du fylder 7 til og med 11 år. Her går det rigtig stærkt, 60ccm 2-takt med 11.000 omdr. Det er den klasse som der virkelig er mange deltagere i til div løb.
Fra du fylder 10år til og med 13 må man også køre MINI 60, det er samme kart, nu bare med 14.000 omdr og endnu mere træk!
Er du fyldt 12 år kan du også starte med en JUNIORKART, som man må køre fra 12 år til og med 15 år. Det er en 125ccm vandkølet motor og karten er længere, bredere og med brede dæk. Den står endnu bedre fast og kan køre endnu stærkere end de mindre klasser.
Er du kommet over din første ungdom har vi også en SENIORKART, fra 16 år og opefter. Det er også en 125ccm vandkølet motor, bare med endnu flere kræfter end JUNIORKART.
Kunne du tænke dig at prøve en af vores karten på Barmosen gokartbane så henvend dig til ham der står for den pågældende kart, se nedenstående, og lav en aftale. Hjelm, køredragt og handsker kan du låne hos os, men du skal have et par sko/støvler med, som dækker anklerne.
Uanset hvilken kart du passer til, så koster det 400,- kr. som inkluderer et 3 måneders prøvemedlemskab og 3×10 minutters kørsel. Skal du lige være sikker på om det nu er dig, så kan du komme igen inden for de 3 måneder og prøve 3×10 minutter éngang til.
Er du 5-7 år kontakt Arne Rasmusen telefon nr. 40 41 28 12.
Er du 8 år eller ældre kontakt. Arne Rasmusen telefon nr. 40 41 28 12