Klub Rally
Klubrally er begynderdisciplinen indenfor rallysporten og køres typisk på industriarealer og parkeringspladser med kegler som forhindringer. Kravene til udstyr er meget begrænsede.

Rally
Næste trin på rallystigen hedder rally og køres hovedsageligt på afspærrede offentlige veje og lignende. Rally er inddelt i to discipliner: Rally og Danmarksmesterskabs-rally (DM), hvor kravene til deltagernes licens og bilernes sikkerhedsudstyr er meget forskellige fra kravene i klubrally.

Rally Sprint
Der arrangeres også show lignende rally, der afvikles som rundbaner, kaldet rallysprint.